psyc.dk

Overenskomst med den offentlige sygesikring

Lars Bo Jørgensen og Mette Hemming Schaarup har overenskomst med den offentlige sygesikring. Dette betyder, at den praktiserende læge kan henvise patienter til psykologbehandling hos os.

Følgende personkreds kan få henvisning

  • røveri-, volds og voldtægtsofre
  • trafik- og ulykkesofre
  • pårørende til alvorligt
  • psykisk syge personer
  • personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  • pårørende til personer ramt af invaliderende sygdom
  • pårørende ved dødsfald
  • personer der har forsøgt selvmord
  • kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
  • personer der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  • personer med let til moderat depression (over 18 år) efter udført psykometrisk test
  • personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 38 år

Udgangspunkt for henvisning til psykologhjælp er, at henvisningen udstedes inden for 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til ønsket om psykologhjælp. Der kan dog udstedes henvisning til psykologhjælp op til 12 måneder efter begivenheden, hvis den praktiserende læge skønner det nødvendigt. Tidsgrænsen på hhv. 6 og 12 måneder gælder dog ikke for personer, der får en henvisning som følge af incest eller andre seksuelle overgreb.

En henvisning giver ret til max. 12 samtaler og kan ikke forlænges. Dog kan lægen udstede ny henvisning, når der er tale om depression eller angst. Den offentlige sygesikring yder tilskud til samtaler efter henvisning, således at egenbetalingen udgør ca. 40%.

Pr. 1.oktober 2022 udgør honoraret:
For 1. konsultation kr. 443,63 og efterfølgende konsultationer kr. 369,92.
I den nye overenskomst er det muligt at have dobbeltkonsultationer. Dobbeltkonsultation første gang koster kr. 813,55 og efterfølgende dobbeltkonsultationer koster kr. 739,84.
Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark” vil du få refunderet ca. kr. 200,- pr. konsultation.