Jeg modtager klienter der er henvist fra egen læge, da jeg har overenkomst med den Offentlige Sygesikring.
Derudover yder jeg supervision af psykiatriske bosteder, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier, sagsbehandlere og psykologer og læger under uddannelse.
Uddannet folkeskolelærer (1982) og har arbejdet med børn med særlige behov og senere som voksenunderviser og i socialpsykiatri i nogle år.
Jeg har været ansat i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og arbejdet i familieforvaltning.
Privatpraktiserende psykolog siden 2000 i Ringsted.
Har erfaring med kortere- og længerevarende psykoterapi med børn, unge og voksne – individuelt og i grupper.
Igennem årerne har jeg specialiseret mig indenfor relationsorienteret- og psykodynamisk terapi, mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og interpersonel terapi (IPT), Kortidsdynamisk terapi (ISTP) og kognitiv terapi (KBT).
I kortere forløb er det væsentligt at finde et fokus – en kerneproblematik.
Længerevarende terapi har den fordel, at gentagne og tilbagevendende vanskeligheder, kan undersøges og bearbejdes i et mere roligt tempo.
Ved den første samtale vil jeg spørge til aktuelle problemer og ikke mindst hvilken betydning de har i din hverdag. Ligeledes vil jeg i første samtale spørge til baggrund. På baggrund af denne samtale vil jeg give mit umiddelbare bud om, hvordan behandlingen kan tilrettelægges.
Mange har en forestilling om, at terapi handler om ens barndom som det centrale. Det kan det gøre, men ikke nødvendigvis. Barndomsoplevelser kan have en meget forskellig betydning i forhold til hvor man er henne i livet.
I arbejdet med børn og unge inddrages forældre altid. Ligeledes startes forløb op med denne målgruppe med to- tre afklarende samtaler med henblik på tilrettelæggelse af et realistisk behandlingsforløb.
Psykologiske undersøgelser af børn/voksne/familier – oftest i form af bestilte psykologiske undersøgelser af socialforvaltninger, jobcentre og bosteder.
Personlighedsundersøgelser består almindeligvis af;
Voksne:
Gruppen for voksne mødes i klinikken hver tirsdag fra kl. 17 – 18.30. Gruppen er for folk med forskellige problemstillinger (angst, depression, eksistentielle og sociale-relationelle problemstillinger). Inden gruppestart er der altid en – to indledende samtale(r).
Jeg er uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, som er en treårig uddannelse. Download flyer her
Børne – og unge gruppe
Sammen med speciallæge i børn- og unge psykiatri Elisabeth Zambach, som også har til huse i klinikken, laver vi gruppeforløb med børn og unge. Du kan downloade en flyer og læse mere om tilbuddet.
Hvis du vil i kontakt med Lars Bo Jørgensen, har du både mulighed for at ringe og skrive.
Telefon: 2366 2390
Mail: lars@psyc.dk (eller brug mailformularen herunder).
Psykologerne i Nørregade
Nørregade 12, 1.
4100 Ringsted